Vi kender alle til naturens forunderlige verden, men faktisk kan naturen også bruges som vejleder i udviklingen af menneskets indre natur. Når den hektiske hverdag er fyldt med en masse praktiske gøremål, tankemylder og larm, kan man nogle gange glemme at mærke helt efter, hvordan man har det i kroppen og inderst inde. Måske kender du den følelse? Her kan en tur ud i den grønne natur hjælpe på både krop og sind og give mere stabilitet.
Det viser sig også i samspillet mellem naturen og terapiens verden, hvor naturterapi kan give et helt nyt perspektiv på tilværelsen. Med en dybere kontakt til naturen kan du samtidig hjælpe andre på vej med deres udvikling og give dem mere selvindsigt. Disse positive effekter er tilmed videnskabeligt dokumenteret.
Der er rigtig meget evidens for, at naturen er en healende kraft i sig selv. Den kan bruges i rigtig mange forskellige sammenhænge til mange forskellige målgrupper, alt afhængigt af hvilke udfordringer man står overfor.
En del af vores integrative uddannelse
Netop fordi naturen kan have så positiv en effekt på os mennesker, bliver vores studerende også introduceret til naturterapi i den sidste del af vores integrative psykoterapeutuddannelse. I undervisningen tager vi blandt andet udgangspunkt i bogen “Vi er natur”.
Vi er natur” er en bog af Simon Høegmark, Sigurd Hartvig og Jane Sørensen, der udforsker, hvordan naturen kan helbrede krop og sind. Forfatterne deler deres erfaringer med at hjælpe mennesker gennem livskriser ved at genoprette forbindelsen til naturen. Bogen indeholder inspirerende fortællinger og konkrete øvelser, der kan integreres i hverdagen for at reducere stress og øge livsglæden. Den henvender sig både til enkeltpersoner og fagfolk, der ønsker at anvende naturen som en del af terapeutisk praksis.
NBMC-metoden (Nature-Body-Mind-Community) er en forskningsbaseret tilgang udviklet af ViNatur, der integrerer natur, krop, psyke og fællesskab for at fremme menneskers sundhed og trivsel. Metoden bygger på tværfaglige teoretiske og praksisnære tilgange til naturbaseret sundhedsfremme med dokumenteret effekt på krop og psyke.
De fire søjler i NBMC-metoden er:
1. Natur: Mennesket er genetisk programmeret til et liv tæt på naturen. Ophold i naturen kan reducere stress, forbedre humør og styrke immunforsvaret.
2. Krop: Fokus på kropsbevidsthed gennem aktiviteter som åndedrætsøvelser, motoriske øvelser og leg, der fremmer fysisk sundhed og skaber en flowtilstand med restituerende virkning på psyken.
3. Psyke: Arbejde med mentale processer gennem narrative meditationer, symbolarbejde og æstetiske læreprocesser for at øge selvindsigt og mental robusthed.
4. Fællesskab: Styrkelse af sociale relationer og fællesskabsfølelse gennem aktiviteter som bålfortællinger og gruppedynamiske øvelser, der fremmer tillid og samhørighed.
NBMC-metoden er fleksibel og kan tilpasses forskellige målgrupper ved at fokusere mere på nogle søjler end andre. Kombinationen af de fire søjler skaber en sundhedsfremmende synergieffekt, der forstærker helings- og restitutionsprocesser.
I klientens fodspor
I løbet af den naturterapeutiske del af psykoterapeutuddannelsen, der både fokuserer på det at være terapeut og klient samt samspillet herimellem, får du som studerende nogle helt konkrete redskaber, så du kan skabe gode og trygge naturterapeutiske oplevelser med fremtidige klienter, dine nære og dig selv.
En af øvelserne går blandt andet ud på at mærke og afstemme en persons forskellige årstider og energier, som vi hver især oplever helt individuelt. Samtidig åbner vi som mennesker op på helt forskellig vis.
Derfor sættes den enkeltes behov og følelser hele tiden i fokus, ved at man som terapeut bruger sin faglige intuition til at kalibrere, fornemme, sanse og være indfølende i et samspil med klienten. Og samtidig lade klienten bevæge sig frit efter intuitionen og vise vej. Uanset om klienten har lyst til at røre eller sætte sig op ad et specifikt træ, eller om vedkommende bliver draget af lyden af rislende vand i bækken.
“Det er fantastisk og ganske interessant. Jeg lærer blandt andet, hvornår er jeg mest rolig og at være mere i nuet. Jeg har brugt det en del i min egen udvikling og selvindsigt,” fortæller René Jensen, der er uddannet pædagog og snart også er uddannet psykoterapeut fra Life Academy.
Hvis du vil vide mere om vores psykoterapeutuddannelse i Aarhus, kan du læse meget mere her.
Vi tilbyder også et gratis, uforpligtende infomøde, som du kan læse mere om her.